Head of Field Operations & Deployment

Vil du stå i spidsen for implementeringen af avancerede sensor- og softwareløsninger i felten og sikre, at vores teknologi virker dér, hvor det virkelig gælder?

Hos Bionic System Solutions (BSS) søger vi en erfaren og handlekraftig head of field operations & deployment, der kan tage det overordnede ansvar for installation, idriftsættelse og drift af vores løsninger hos kunder i ind- og udland.

Du bliver en nøgleperson i vores organisation og får en central rolle i at sikre, at vores systemer fungerer stabilt, præcist og lever op til de højeste krav, både teknisk og operationelt.

Om stillingen

Som Head of Field Operations & Deployment får du det overordnede ansvar for alle deployments og installationer. Du kombinerer teknisk indsigt med stærk projektledelse og evnen til at lede teams, samtidig med, at du selv kan gå forrest og arbejde hands-on i felten. Du bliver bindeleddet mellem udvikling, kunder og operationer, og du sikrer, at vores løsninger ikke blot implementeres, men performer optimalt i praksis.

Dine ansvarsområder

  • Overordnet ansvar for installation og deployment hos kunder

  • Sikre at alle løsninger er operationelle, stabile og online

  • Ledelse og koordinering af teknikere og installatører

  • Projektledelse før, under og efter installation

  • Planlægning og gennemførelse af site surveys

  • Sikre korrekt opsætning og konfiguration af platform og sensorer

  • Etablere og følge op på drifts-kpi’er og rapportering

  • Standardisering og kvalitetssikring af installationsprocesser

Profil

  • Du er ikke kun leder, du er også operativ:

  • Du kan selv udføre site surveys og tekniske vurderinger

  • Du kan arbejde direkte i vores c2 -platformen (opsætning, test og validering)

  • Du deltager aktivt i tests, øvelser og idriftsættelser

  • Din profil

  • Du er en afslutter, der får ting helt i mål

  • Du slipper ikke opgaven, før den virker i praksis

  • Du har erfaring med deployment, installation eller field operations

  • Du har erfaring med at drive projekter frem og lede teams i praksis

  • Du skaber fremdrift og følger op, indtil opgaver er løst, også når der er mange parallelle opgaver

  • Du trives i et miljø med højt tempo, skiftende prioriterer og krav til eksekvering

  • Du træffer beslutninger og finder løsninger, også når der er pres og ufuldstændig information

Om BSS

BSS er en innovativ r&d-virksomhed med base i odense, udsprunget af syddansk universitet. Vi udvikler avancerede akustiske sensorsystemer baseret på sensorfusion, signalbehandling, ai og cloud.

Vores teknologi anvendes til kritiske opgaver inden for moderne forsvar og sikkerhed, herunder detektion af droner (counter-uas), lokalisering af artilleri og overvågning af kritisk infrastruktur.

Vi samarbejder med nato og nationalt forsvar i flere lande og udvikler løsninger, der skaber realtidsindsigt i komplekse operative miljøer. Vores løsninger er i brug i operative sammenhænge, herunder i Ukraine, og vi er blandt de absolut førende i verden inden for akustiske sensorsystemer.

En rolle med betydning

Du bliver bindeleddet mellem direktion, udvikling og deployment og får ansvaret for, at strategi bliver omsat til operationel virkelighed.

Du er med til at definere, hvordan vi planlægger, gennemfører og skalerer vores deployments, og sikrer, at vores løsninger fungerer i praksis.

Vi opererer i et marked i hastig udvikling, hvor behovet for avancerede sensorsystemer vokser markant. Vores løsninger er allerede i brug i internationale samarbejder, og vi forventer en væsentlig skalering frem mod 2027.

Dette kræver en stærk leder, der kan skabe overblik, sikre fremdrift og tage ansvar – og som samtidig kan opbygge og lede et nyt team i takt med, at vi skalerer vores aktiviteter.

Vi tilbyder

  • En central og strategisk rolle i en hurtigt voksende virksomhed

  • Mulighed for at arbejde med banebrydende teknologi

  • Et stærkt tværfagligt team af specialister

  • Stor indflydelse på både teknologi og processer

  • En hverdag hvor ingen dage er ens


Ansøgning

Er du klar til at tage ansvar for vores globale deployments og sikre, at vores teknologi virker i praksis? Send din ansøgning, cv og relevante bilag til job@bionicsystemsolutions.com

Du er også velkommen til at kontakte CTO Mads Helle for at høre mere om stillingen. Ansøgningsfristen er d. 5 juni og vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.